Målgruppe
Vores målgruppe er børn og unge. Vi ønsker at give børn og unge en solid og forfriskende begyndelse. Vi tror på deres potentiale og ønsker at hjælpe dem med at blomstre. Vi starter på en FRESH.
Mission & Vision
FRESH Academy er en privat social virksomhed, der fokuserer på at forene læring med livsglæde og udvikling. Vi stræber efter at styrke trivsel og mental sundhed hos børn og unge – med udgangspunkt i vores fem kerneværdier: fællesskab, positive relationer, engagement, samarbejde og harmoni.
Historie og baggrund
Kerneværdier

FRESH Academys menneskesyn
FRESH Academys menneskesyn bygger på FRESH-selvudviklingsmodellen, en videreudvikling af TGRGTRRGT-modellen som præsenteres i bogen "Hej! Du taler med Mark....moud!" af Mahmoud Zamzam.
FRESH-selvudviklingsmodellen er designet til at fungere som en vejledende ramme til at fremme personlig udvikling på en afbalanceret måde, hvor alle elementer i modellen er afhængige af hinanden.
I hjertet af denne model står begrebet "mod", der fungerer som katalysator for hele udviklingsprocessen. Modet repræsenterer den indledende beslutning og vilje til at udforske det ukendte, konfrontere udfordringer og træde ud af sin komfortzone. Modellen understreger vigtigheden af at starte med mod, efterfulgt af:
Tro: Når modet er aktivt, begynder en kraftig tro på ens personlige evner at spire. Troen udspringer fra modet og er en tillid til ens potentiale og kapacitet til at vokse og forandre sig. For at styrke tro er selvrespekt og selvtillid nødvendige. Disse to aspekter danner fundamentet for troen på ens egne evner og muligheder.
Ro: Fra troen følger indre ro. At acceptere sig selv ubetinget og være opmærksom på ens indre tanker og følelser skaber fundamentet for personlig balance. For at opnå ro spiller selvaccept og selvbevidsthed en afgørende rolle. At omfavne sig selv som man er og være bevidst om ens indre tilstand fremmer indre harmoni.
Gro: Tro og ro bidrager til gro. Gro repræsenterer en kontinuerlig søgen efter forbedring, læring og udvidelse af ens horisonter. For at fremme gro er selvstændighed og selvpleje afgørende. Kapaciteten til at træffe autonome beslutninger og samtidig tage ansvar for ens egen trivsel fremmer en kontinuerlig udviklingsproces.
FRESH- selvudviklingsmodellen ses her:

